Når din gamle far eller din syge moster bliver transporteret for kommunen eller regionen, så er der en overhængende risiko for, at deres chauffør bliver underbetalt – stik imod reglerne.
De priser, som det offentlige betaler til leverandører af Flextrafik, er nemlig ofte så lave, at virksomhederne ikke kan betale en ordentlig løn til deres chauffører uden at køre med underskud.
I en ny analyse har Tænketanken Cevea undersøgt priserne på mere end 300.000 kørsler med Flextrafik og afdækket, om betalingen er tilstrækkelig til at dække virksomhedens omkostninger til kørslen. Analysen viser, at der meget ofte køres til så lave priser, at virksomhedens omkostninger til blandt andet løn og drift af bilen overstiger den indtægt, som virksomheden får fra de offentlige trafikselskaber.
– Undersøgelsen viser sort på hvidt, at det ikke kan lade sig gøre at drive en ordentlig forretning med de priser, der køres til. Den benhårde konkurrence om kørsler betyder, at vognmænd tilbyder priser som slet ikke hænger sammen, siger Magnus Thorn Jensen, der er senioranalytiker hos Cevea.
Udbyd bryder loven
Ifølge loven skal chaufførerne aflønnes efter de gældende overenskomster på området, men det kan ofte ikke lade sig gøre, hvis virksomheden samtidig skal dække alle deres øvrige omkostninger.
I gennemsnit betalte trafikselskaberne 305 kr. for hver times Flextrafik-kørsel i perioden. Men selv med den billigste overenskomst på området, var virksomhedernes udgifter på mindst 351 kr. pr. time, hvis chaufførerne fik den løn de skulle. Hvis virksomhederne betaler den løn, de skal ifølge loven, vil 9 ud af 10 virksomheder have højere omkostninger end indtægter på Flextrafik set over hele den undersøgte periode.
– Det er svært at forestille sig, at så mange virksomheder skulle drive en underskudsforretning over en længere periode. Forklaringen er sandsynligvis, at chaufførerne får en lavere løn, end de har krav på, for det er svært at skære på udgifterne til diesel eller forsikringer. Det ser desværre ud til, at chaufførerne bliver underbetalt, siger Magnus Thorn Jensen.
Efterlyser ansvar og kontrol
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med 3F Transport. Ifølge forhandlingssekretær i 3F Transport, Jørn Hedengran, tegner den et dybt bekymrende billede:
– Regionerne og trafikselskaberne bruger skattekroner på at skabe et marked, hvor virksomheder kun kan løbe rundt, hvis de underbetaler chaufførerne eller driver virksomhed med andet formål end at tjene penge. Eksempelvis konkursrytteri, hvidvask af penge eller andre former for drift på kanten af lovens gråzoner, siger Jørn Hedengran, der efterlyser øget ansvar og øget kontrol af området.
Læs også: Skal dine skattekroner bruges til at støtte løndumping og dårlig forretningsmoral? – 3F Transport
Underbetalingen af chaufførerne er ikke kun virksomhedernes ansvar. De offentlige trafikselskaber, som driver Flextrafik, har også et ansvar for at sikre, at kravene til løn- og arbejdsvilkår bliver overholdt. Samtidig har Færdselsstyrelsen ansvaret for at kontrollere, om reglerne følges.
– Kontrollen med Flextrafik halter, men det er svært at placere ansvaret ét sted. Trafikselskaberne, Færdselsstyrelsen og vognmændene peger på hinanden, og så forsvinder ansvaret et sted imellem dem. Det er lidt som Bermuda-trekanten. Men de gode intentioner og aftaler om ordentlige løn- og arbejdsvilkår har ikke meget værdi, hvis ikke man har styr på, at det faktisk overholdes. Vi kan ikke leve med, at det offentlige på den måde er med til at skabe et prekært arbejdsmarked, siger Magnus Thorn Jensen.