I denne lille serie undersøger vi, hvor mange veje der fører ind i transportbranchen. Hvad var din vej? Del den med os på Facebook.
– Min vej ind i transportbranchen gik gennem min morfar, fordi han tog mig med ud at køre som barn. Det gav mig blod på tanden. Man er så højt oppe og så stor på vejen, og jeg følte mig som kongen af verden, fortæller Michael Larsen.
Weekendturene med morfaren betød meget for Michael Larsen, der giver sin morfar æren for, at han er endt et godt sted i sit liv.
Michael Larsen kommer med egne ord fra en dysfunktionel familie og boede i en del af sit liv hos en plejefamilie eller på et opholdssted.
– For at undgå det derhjemme tog jeg med min morfar ude at køre. Det var min ventil. Med ham fik jeg lov til at komme ud og få en masse oplevelser. Jeg så bydele og steder, jeg aldrig havde set før, siger han.
Fordommene sendte ham på afveje
Men selvom 29-årige Michael Larsen allerede i en tidlig alder havde kastet sin kærlighed på lastbilen, var det ikke den vej, han gik, da han skulle vælge uddannelse.
Han oplevede som ung, at der blev talt ned om branchen. At chaufførjobbet ”kun var for de dumme”.
Så Michael Larsen blev udlært mekaniker.
– Jeg var skræmt af det billede, der blev skabt. Jeg lod mig påvirke af folks holdninger om lastbilchauffører. Men da jeg under min uddannelse tog lastbilkørekort, vidste jeg, at det var det, jeg skulle.
I dag har Michael Larsen kørt lastbil i syv år og går glad på arbejde hver dag.
– Jeg har det svært med fordommene, for det afholder mange fra et rigtigt godt arbejdsliv med gode kollegaer og mange oplevelser.
Det bedste ved jobbet
For Michael Larsen er det “et privilegie” at være lastbilchauffør, og han kunne ikke forstille sig et federe arbejde.
– Det er fedt at kunne hjælpe andre. Kundeservice er en stor del af jobbet, og jeg sætter en ære i at yde en god service. Der er også meget ansvar. Man er den store på vejen, og man kører rundt med noget dyrbart. Hvis jeg ødelægger folks ting, så går byggeriet i stå, som folk har sparet op til, siger Michael Larsen.
Han fremhæver dog særligt en ting, som det bedste ved jobbet: Frihed under ansvar.
– Der er ikke en chef, der holder øje med mit arbejde i løbet af dagen. De stoler på, at jeg selv løser opgaven og de udfordringer, jeg møder. Nu har jeg prøvet at gå på et værksted, og derfor nyder jeg måske endnu mere, at der er den frihed i jobbet.
Som chauffør leverer Michael Larsen stål til private og erhverv på hele Sjælland. Der er aldrig to dage, der er ens, og det sætter han pris på.
– Jeg drømmer om at gøre det, jeg gør i dag, hver evig eneste dag resten af livet. Jeg har det rigtigt godt.
