Det var et længe ventet platformsdirektiv, der midt i december 2023 endeligt så ud til at blive en realitet.
Europa-Parlamentet og Ministerrådet var blevet enige om, at hvis ansatte levede op til to ud af fem kriterier, så skulle de betragtes som lønmodtagere.
Men få dage før jul ville 12 lande anført af Frankrig alligevel ikke godkende direktivet, der skulle sikre blandt andet Wolt- og Uber-chauffører fair lønmodtagervilkår.
Men der er alligevel ingen grund til at miste alt håb. I hvert fald ikke, hvis man tør sætte sin lid til europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet, Marianne Vind.
Marianne Vind tror nemlig på, at det lykkes at få direktivet stemt igennem inden Europaparlamentsvalget i juni. Det fortalte hun, da hun i weekenden besøgte 3F’s årlige Lager- og Terminalkonference.
– Jeg troede, vi havde en aftale to dage inden jul, men det havde vi ikke. Det spanske formandskab huggede til og accepterede et udspil fra Europa Parlamentet. De sagde ja på stedet, men rådførte sig ikke med baglandet, der senere siger nej. Så nu er der en god måned til at nå et resultat inden EP-valget, siger Marianne Vind.
Læs mere fra lagerkonferencen her: Efterlysning: Bliver du digitalt overvåget? – 3F Transport
Selvstændig eller ansat?
Det helt store problem ved platformene er, at der ikke er en klar definition af, om man er ansat, selvstændig eller falsk selvstændig. Sidstnævnte vil sige, at platformsvirksomheden behandler den ansatte som en selvstændig underleverandør, mens arbejdet svarer til det, en ansat ville udføre.
– Min drøm er jo, at vi får vendt bevisbyrden om, så det er virksomhederne, der skal bevise, at man er selvstændig. I udgangspunktet skal man være ansat, medmindre platformen kan bevise, at der er tale om selvstændige, eller at man bruger selvstændige.
Men er det i virkeligheden så svært? Enten får man løn, ellers sender man en regning, som en af deltagerne på konferencen sagde.
Til det svarede Marianne Vind:
– Ja, men lovgivningen i Europa er for gammel i de fleste lande. Så skal sagerne køres enkeltvis. Man kan ikke lave kollektive søgsmål. Det minder lidt om tiden, før vi fik Vejpakken – det er unfair konkurrence.
Minimumsløn truer i horisonten
På Lager- og terminalkonferencen fremhævede Marianne Vind også kort løndirektivet. Et direktiv, der i sidste ende kan betyde, at der indføres mindsteløn i Danmark.
– Vi har set, hvad der skete i Tyskland, da de fik minimumsløn. I dag er 20-25% af arbejderne på det tyske arbejdsmarked working poor. De kan ikke leve af deres løn og må have flere jobs for at overleve, siger Marianne Vind.
