Overvågning og registrering bliver mere og mere udbredt på hele arbejdsmarkedet. Flere og flere steder er det muligt for arbejdsgiveren at registrere og måle på de ansatte.
Hvor hurtige er de på lageret? Hvor lang tid holder lastbilen stille? Hvad betyder det, når der er GPS-system i bilen eller i værktøjet? For bare at nævne et par eksempler.
Det var en del af diskussionerne på weekendens Lager- og Terminalkonference.
– Man skal undgå, at det er hele arbejdsdagen, der er gennemlyst digitalt. Dermed bliver det jo hele ens arbejdsliv. Spørgsmålet er, om reglerne beskytter godt nok? Reelt er det muligt at overvåge en medarbejder hvert eneste sekund, sagde Dennis Schnell-Lauritzen, advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Derfor efterlyser FH eksempler, fakta, viden, ideer og bekymringer, som de håber, du vil bidrage med.
Kontakt Dennis Schnell-Lauritzen med dit eksempel på digital overvågning enten på mail: dsl@fho.dk eller mobil: 60253404.
Overvågningen, registreringen og al den data, der bliver genereret, kan bruges til at opbygge en algoritme. Problemet opstår, når de algoritmer bliver grundlag for selve ledelsen af arbejdet. Det kan godt være et supplement til god ledelse, men det må aldrig blive selve ledelsen, lød budskabet på konferencen.
FH’s definition på algoritmeledelse
Ved algoritmeledelse forstår FH, at arbejdsgivere helt eller delvist leder og tilrettelægger arbejdet på baggrund af automatiske (elektroniske) vurderinger af medarbejderne.
Algoritmeledelse bygger på omfattende elektronisk indsamling af data om medarbejderne og arbejdet, hvorfor arbejdsgivernes dataindsamling også bør omfattes af regler og procedurer.
