Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debatindlægget blev bragt første gang i Altinget den 24. januar 2024.
Det er svært at tro, at transportminister Thomas Danielsen (V) rent faktisk har hjemstavn langt fra Københavns S-toge og metrolinjer, når man læser hans idéer til, hvordan kollektiv transport kan forbedres uden for storbyerne.
I foråret kunne man læse i landets aviser, at transportministeren ser delecykler og elløbehjul som en løsning på den haltende kollektive trafik.
Jeg både grinte og græd ved tanken om bedstemor i landsbyen, der står på elløbehjul ti kilometer ned til tandlægen, fordi bussen ikke længere kører.
Nu foreslår ministeren også, at den lokale præst skal køre bussen. Helt frivilligt. Mon det betyder, at der fremover kun kan ansættes præster med stort kørekort og uddannelse til at køre bus? Har man tænkt på forsikring og sikkerhed for passagererne?
Når det helt store problem er, at der kører store, tunge, tomme busser rundt i dele af Danmark, hvad hjælper det så, at chaufføren er frivillig?
Skåne viser vejen frem
Jeg er meget enig med regeringen og ministeren i, at der er store udfordringer for kollektiv transport, og noget skal ske. Der er brug for nye løsninger, idéer og innovation, der kan fremtidssikre den kollektive transport.
Det behøver ikke være dyrt. Men det kræver kloge løsninger og vilje, for det er for dyrt at lade være. Både for den grønne omstilling, men i særdeleshed også for sammenhængskraften i landet.
Læs også: Frivilligbusser og den franske model: Minister vil have “drastiske forandringer” i den kollektive trafik – Altinget: Transport
Når man gerne vil udvikle landområderne og gøre det attraktivt for eksempelvis børnefamilier at flytte uden for byerne, er det afgørende, at børnene kan tage bussen i skole og til fritidsaktiviteter, og mon ikke det ville gøre det ekstra attraktivt, hvis også forældrene kunne komme på arbejde med offentlig transport.
Man har syltet området i så mange år, at selv københavnere dropper offentlig transport og køber bil. Så bruger vi millioner på at udvide vejene, i stedet for at forbedre den kollektive, grønne transport.
Sådan behøver det ikke være. Det har de bevist i Skåne, hvor de med ambitioner og klare mål for den kollektive transport har fået vendt udviklingen og fået flere til at stille bilen og tage bussen.
Investér i den kollektive transport
Jeg tror, at langt de fleste gerne vil tage bus og tog. Men som det er i dag, er det for besværligt og kræver for meget. Også mere end det behøver.
Brugervenlighed er nøgleordet. Vi er godt vant, når det kommer til effektive, digitale løsninger. Det skal vi selvfølgelig også kunne tilbyde brugerne af offentlig transport.
En digital løsning, der kobler tog, busser, delebiler, samkørsel og taxier effektivt og overskueligt med en fælles bestillings- og betalingsform.
Ligeledes bør man planlægge ruterne, så der aldrig opstår urimelig ventetid mellem ankomst med landsbybussen og afgangen med bus eller tog mod den større by.
Hvor vildt kan det ikke blive, hvis man oven i det satser og investerer i kollektiv trafik, og derfor sænker priserne?
Der vil være strækninger, hvor hverken digitale løsninger eller billigere billetter kan fylde bussen op. Her bør det være muligt at bestille en flextaxa til rimelige penge. Det kræver vel at mærke, at flextrafikken kommer til at fungere ordentligt, men det er en anden sag.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at billigere billetter og bedre brugervenlighed vil øge antallet af personer, der vil tage bussen eller toget på arbejde.
De har gjort det i Skåne, og det har virket. Det er en investering, der betaler sig selv hjem.
I stedet har regeringen direkte kurs mod at spare hele den kollektive trafik væk. Løbehjul og præstechauffører er lappeløsninger, der ikke kommer til at virke.
For den grønne omstilling og for sammenhængskraften i landet skylder regeringen at investere i kollektiv transport.
