På den nye hjemmeside kan unge få et blik ind i transport- og logistikbranchen og forhåbentligt blive inspireret til at finde deres vej ind i erhvervet.
Transporterhvervets Uddannelser (TUR) har relanceret hjemmesiden Tagstyringen.dk, der gør det muligt for unge at udforske transportuddannelserne og finde vej til uddannelser og skoler.
På hjemmesiden finder man en række film med personlige fortællinger fra unge inden for en lang række forskellige fag.
Det skriver TUR.dk.
– Transport- og logistikbranchen har brug for flere dygtige unge, og derfor er det positivt, at TUR styrker indsatsen for at synliggøre de mange muligheder, der findes inden for transportuddannelserne. Når unge møder virkelige fortællinger fra andre unge, bliver det forhåbentligt nemmere at se en fremtid i branchen. Det er vigtigt for fremtidens transportsektor, siger næstformand i 3F Transport og formand i TUR, Ole Christensen.
Tagstyringen.dk er en relancering af både tagstyringen.dk og transportuddannelser.dk. Dyk ned i de mange gode film og fortællinger på www.tagstyringen.dk.
Læs også: Flere unge vil være godschauffør