Lærling, nu skal du forhandle løn

19. februar 2025

Skrevet af Janni Aabenhus Jeppesen

Første uge i marts er det tid til at forhandle løn for lærlinge på transportområdet. Lærlinge har ret til en årlig lønsamtale med støtte fra deres TR.

Hvert år i den første uge af marts har lærlinge ret til en lønforhandling.

Det er en rettighed, man fik forhandlet hjem ved overenskomstforhandlingerne på transportområdet i 2023.

Lærlingen har ret til at have sin tillidsrepræsentant med til lønforhandlingen.

Derfor opfordrer 3F Transport lærlinge til at bede om lønforhandling inden længe.

– Det er en god mulighed for at få hævet sin lærlingeløn. Jeg håber, at mange vil gøre brug af den rettighed. Lærlinge på transportområdet arbejder mange steder fuldt ud som faste ansatte, der har arbejdet i faget i mange år. Derfor skal de også have mulighed for at få løn derefter, siger Jan Villadsen, formand for 3F Transport.

Stk. 7 Ret til årlig lønforhandling
Lærlinge har, under lærekontraktperioden, ret til en årlig lønforhandling. Såfremt lærlingen ønsker en lønforhandling, gennemføres denne i den første uge af marts måned.
Såfremt der er en valgt tillidsrepræsentant på virksomheden, har lærlingen ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsættelsen kan ikke behandles fagretligt.

Freya Jørgensen

Relaterede nyheder

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
For bare to år siden arbejdede Jens Vester som havnearbejder på Aarhus Havn. I dag forhandler han på vegne af alle landets havnearbejdere som ny forhandlingssekretær i 3F Transport.

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
Lastbilmatik bliver nu en del af platformen Forstå.dk, hvor lærerne finder undervisningsmateriale.

Fagligt, Internationalt

Skrevet 29 jun 2026
Afgørelser fra EU-Domstolen og Arbejdsretten slår fast, at vikarer har krav på samme løn- og arbejdsvilkår som fastansatte.

Find os på Facebook

Følg 3F Transport og Jan Villandsen på Facebook og se vores nyheder, opdateringer og informationer som vi løbende ligger online.