Her er de fem nyvalgte forhandlere i 3F Transport

6. oktober 2025

På 3F’s kongres blev der valgt fem nye forhandlingssekretærer i 3F Transport. De overtager deres nye post i løbet af det kommende år, når de nuværende forhandlere går på pension.

Der er en stor udskiftning på vej blandt forhandlerne i 3F Transport.

Foruden nyvalgte formand Flemming Overgaard blev der på 3F’s kongres også valgt fem nye forhandlingssekretærer i 3F Transport.

Første nyvalgte forhandlingssekretær er allerede tiltrådt. Jacob Guldberg har overtaget posten som forhandlingssekretær på redderområdet efter Flemming Overgaard. Jacob Guldberg kommer fra 3F Thy-Mors, hvor han har været afdelingsformand de seneste to år. Inden da har han også været formand for Reddernes Landsklub.

Stærke forhandlere takker af

Der var genvalg på hele linjen til nuværende forhandlingssekretærer Tina Petersen, Karsten John Kristensen, Karsten Kristensen, Jørn Hedengran, Frank Boye, Kim Poder, Kim René Busch, Ole Christensen og Harald Fabricius.

Men fire af dem har meddelt, at de går på pension i perioden inden næste kongres.

Kim René Busch og Kim Poder fratræder den 28. februar 2026.

Karsten Kristensen fratræder den 31. marts 2026.

Og Jørn Hedengran fratræder den 30. november 2026.

Nyvalgte forhandlingssekretærer

Derfor valgte kongressen også de fire, der skal tage over.

Vi kan derfor ønske stort tillykke til

Mike Stirling fra 3F Kastrup og Elaine Larsen fra 3F Frederiksborg, der tiltræder den 1. marts 2026,

Jens Vester fra 3F Aarhus, der tiltræder den 1. april,

og Bo Weye Hansen fra 3F Københavns Chauffører og Vestegnen, der tiltræder den 1. december 2026.

Den nye gruppebestyrelse

Også i gruppebestyrelsen skal vi byde velkommen til nye ansigter. Claus Wahl Jensen og Kim Sunding er nyvalgte medlemmer af 3F Transports bestyrelse.

Gruppebestyrelsen ser derfor således ud:

Jakob Andersen, Gorm Max Tommerup, Claus Wahl Jensen, Svend-Åge Hansen, Kim Sunding, Christian Sørensen, John Ekebjærg-Jakobsen, Henrik Amby, Brian Majland, Freddy Wie Andersen og Søren Sørensen.

Nyvalgte formand Flemming Overgaard sammen med nuværende og kommende forhandlingssekretærer.
Fotos: Joachim Rode

Relaterede nyheder

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
For bare to år siden arbejdede Jens Vester som havnearbejder på Aarhus Havn. I dag forhandler han på vegne af alle landets havnearbejdere som ny forhandlingssekretær i 3F Transport.

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
Lastbilmatik bliver nu en del af platformen Forstå.dk, hvor lærerne finder undervisningsmateriale.

Fagligt, Internationalt

Skrevet 29 jun 2026
Afgørelser fra EU-Domstolen og Arbejdsretten slår fast, at vikarer har krav på samme løn- og arbejdsvilkår som fastansatte.

Find os på Facebook

Følg 3F Transport og Jan Villandsen på Facebook og se vores nyheder, opdateringer og informationer som vi løbende ligger online.