For bare få årtier siden var det næsten utænkeligt, at man fortsatte med at arbejde efter pensionsalderen.
I dag ser vi det modsatte: Flere og flere seniorer har lyst til – og mulighed for – at tage en ekstra tørn. Det er en gevinst for både arbejdspladserne, samfundet og den enkelte.
Men det gælder ikke alle.
Mange er nedslidte efter et langt arbejdsliv. For dem er tanken om at skulle blive i et fysisk hårdt job helt urealistisk. Det skal vi have respekt for.
Derfor har vi brug for løsninger, der passer til virkeligheden: Muligheder for dem, der gerne vil blive – og en værdig pension til dem, der ikke kan mere.
Seniorer er en ressource
Seniorerne på det danske arbejdsmarked sætter jobrekord. Aldrig har så mange folkepensionister haft et job.
Det er godt for seniorerne – og det er godt for virksomhederne, der får erfarne medarbejdere, som både er stabile og kender arbejdet.
Derfor skal vi værne om seniorerne. Ikke presse dem.
Og vi ser tydeligt, hvordan det faktisk kan lade sig gøre at gøre det på en god måde.
For eksempel har vi i 3F Transport netop forhandlet overenskomster hjem, som sikrer seniorordninger for dem, der har fem år eller mindre til pensionsalderen.
Det betyder, at man kan få en ugentlig fridag som rettighed. Samtidig har vi kæmpet igennem, at seniorer også kan tage fri for at passe syge børnebørn.
Fleksibilitet og frihed
Vi ved, at fleksibilitet er nøglen, hvis seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Mange steder søger man netop seniorer som afløsere i weekender, om eftermiddagen eller på deltid. Ikke fordi det er “nødløsninger” – men fordi det giver mening både for arbejdsgiver og for den enkelte senior, der kan trappe gradvist ned i stedet for at stoppe brat.
Det er win-win.
Vi i fagbevægelsen er klar til at tage ansvar. Flere seniorfridage, fleksible deltidsjobs, ret til lægebesøg og omsorgsdage – det er noget af det, vi allerede arbejder for. Ikke kun for dem under pensionsalderen, men også for dem, der gerne vil tage en tørn efter.
Arne er afgørende
Men det gælder ikke alle.
For der er naturligvis også nogen, der efter et langt liv i hårdt arbejde er blevet syge eller nedslidte. Som ikke kan se sig selv i en virkelighed, hvor de skal køre lastbil, tømme skrald eller pakke på lageret, til de er 70 år.
Det stikker i forskellige retninger, og derfor er der brug for forskellige løsninger til forskellige mennesker.
Det er afgørende, at vi har ordninger som Arne-pensionen og seniorpension for dem, der ikke kan mere. De, der har knoklet siden de var teenagere, fortjener en værdig tilbagetrækning.
Politikerne skal også levere
Det er dog vigtigt at holde fast i én ting: Det her skal være frivilligt. Vi skal respektere, at nogle har behov for at trække sig tidligere, fordi kroppen har sagt stop.
Men nu skal politikerne også levere. For hvis vi vil sikre et arbejdsmarked med plads til både dem, der kan, og dem, der ikke kan, så er det tid til at trykke på pauseknappen:
Stop nu med at hæve pensionsalderen. 70 år er rigeligt.
Vi kan tale om at hæve den igen, når vi når 2050 – hvis vi altså er blevet endnu sundere.
Men lige nu har vi brug for en fast pensionsalder og for ro til at udvikle flere fleksible seniorordninger.
