– Ligesom de gamle skal acceptere, at der kommer nye til, så skal de nye også acceptere, at de gamle har noget erfaring. Sådan er det bare. Det går begge veje, siger den ene af de fem omkring bordet.
De fem hedder Sofie Faurbye, Bianca Putri, Nadja Dalgas, Laura Krøjer og Simone Christensen. Og om en måned vil der være en Laura mere. De er aldersmæssigt mellem 22 og 26 år.
Vi er på det, der nu er en af Danmarks største brandstationer. Den ligger i Esbjerg, hvor man har opgraderet kraftigt. 33 nye brandfolk havde første arbejdsdag den 2. januar 2025. Fem af de nyansatte brandfolk er kvinder.
Der er blandt andet en ishockeyspiller, en fodboldspiller, en skøjteløber, en klatrer, og en der har vundet DM i Skills i et helt andet fag. Alle har været værnepligtige i Beredskabsstyrelsen.
Flere kvindelige brandmænd
Engagementet lyser ud af alle fem, der ivrigt deler deres viden og fortællinger om faget og arbejdsdagen. Og om de rutiner, som er med til at skabe et ret fedt miljø.
Brand og redning er et af de fag, hvor kvinderne bliver flere og flere.
– Jeg tror bare, at det er vigtigt at pointere, at det er 2025, så en brandmand behøver ikke at være en mand. Det handler om at udnytte hinandens styrker, og det handler om at have hinandens ryg. Vi skal stole på hinanden, for vores liv afhænger af det, siger Bianca Putri
– Måske er kædesaven nogle gange lidt tung at starte, så får jeg en af mændene til at føre det, siger Simone Christensen.
– Men så er det kun en af os, der kan komme ned i den brønd, en hund er faldet i, fordi der er smalt, siger Laura Krøjer.
En arbejdsdag på 24 timer
Vagterne på stationen går fra 7:30 til 7:30. Der er to hold – en første udrykning og en anden udrykning. Indtil 15:30 er der arbejdsopgaver, hvorefter de går over i beredskabstid. Det vil sige, de “bare” skal være klar til at rykke ud med 60 sekunders varsel.
– Vi har ingen faste positioner. Det skifter løbende, så man hele tiden er skarp på de enkelte funktioner, siger Simone Christensen.
Det er en måde at undgå fastgroede mønstre, der udvikler sig uheldigt til et dårligt arbejdsmiljø.
Hver dag fra klokken 14.00 til 15.00 er der træning. En brandmand skal være i form, så træning er en obligatorisk del af arbejdsdagen. To gange om året bliver det testet. Enten skal de kunne løbe 2.400 meter på 12 minutter eller ro 2.000 meter på otte eller ni minutter. Tiden afhænger af vægten – altså hvor meget, man har at trække med, forklarer Bianca Putri.
– Jeg har endnu ikke mødt en mand her på stationen, der kan bænke mere end mig, griner hun.
Bianca Putri er både røgdykkerinstruktør, brandforløb- og overtændingsinstruktør og SINE-instruktør.
Folk er ikke vant til kvindelige brandmænd
Ingen af kvinderne har oplevet negativ forskelsbehandling på stationen.
– Men jeg har oplevet noget tidligere et andet sted. Jeg hoppede ud af tankvognen, og én sagde: “Kan sådan en lille pige godt finde ud af håndtere sådan et stort vilddyr?” Så sagde jeg: “Kan sådan en gammel mand godt finde ud af at lukke røven?” Klip til, at vi senere bliver kollegaer. Han undskyldte for det, og endte med at være en af dem, jeg kom bedst ud af det med, fortæller Nadja Dalgas.
– Vi er meget sammen, så vi kender hinanden godt her på stationen. Dog kan det være anderledes, når man kommer ud til en redning. Folk er ikke vant til, at det er kvinder, så kan der godt komme en kommentar eller to, siger Sofie Faurbye.
Hun er 26 år og den mest erfarne af de fem. Hun begyndte som frivillig i 2014, værnepligtig i 2017, deltidsbrandmand fra 2018. Hun er uddannet holdleder og underviser blandt andet i brand og førstehjælp.
Brandredderne rykker ud til at, hvad der hedder brand, kemiuheld, færdselsuheld og redning af både mennesker og dyr. Højderedning og bjærgning – redning i vand, gyllespild, lænsning, væltet grisetransport, oversvømmelse, frigørelse.
