3F Transport og DI mødes til slutforhandlinger i weekenden

21. februar 2025

Skrevet af 3F Transport / DI / Pressemeddelelse

Forhandlerne i 3F Transport og DI har indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg i weekenden med henblik på at forsøge at nå et gennembrudsforlig på Fællesoverenskomsten på transportområdet.

Efter godt en måneds intensive forhandlinger mellem DI og 3F Transport har parterne indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg denne weekend.

Forhandlingsudvalgene er indkaldt med et mål om at opnå en aftale på Fællesoverenskomsten, der dækker lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere.

Aftalen mellem DI og 3F Transport er gennembrudsforlig på normallønsområdet og sætter rammerne for 186.000 lønmodtagere.

Forhandlingerne foregår i Industriens Hus. Fra 3F Transport er forhandlerne formand Jan Villadsen, forhandlingssekretær Flemming Overgaard og forhandlingssekretær Karsten Kristensen. Fra Dansk Industri føres forhandlingerne af viceadministrerende direktør Kim Graugaard, vicedirektør i DI Niels Grøn og vicedirektør i DI Christoffer Thomas Skov.

Foto: Joachim Rode

Relaterede nyheder

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
For bare to år siden arbejdede Jens Vester som havnearbejder på Aarhus Havn. I dag forhandler han på vegne af alle landets havnearbejdere som ny forhandlingssekretær i 3F Transport.

Nyt fra 3F Transport

Skrevet 30 jun 2026
Lastbilmatik bliver nu en del af platformen Forstå.dk, hvor lærerne finder undervisningsmateriale.

Fagligt, Internationalt

Skrevet 29 jun 2026
Afgørelser fra EU-Domstolen og Arbejdsretten slår fast, at vikarer har krav på samme løn- og arbejdsvilkår som fastansatte.

Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge os på sociale medier